Handicappede skal have sex med sig selv

 

billede

Ifølge FNs Handicap Konveniton har alle ret til at have et sexliv. Foto: Walter Zerla

Sex er en menneskeret. Også for mennesker med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Handicappedes mulighed for sexliv bliver ofte beskrevet som en tur ved en prostitueret, men de kan med professionel hjælp opnå samme tilfredsstillelse uden en partner.

 Af Karoline Lerche

Handicappede mennesker på bosteder kan godt have et dejligt sexliv, der ikke involverer et andet menneske. For nogle kan det dog være en udfordring at skulle gøre det selv. Men det mener sexolog, Else Olesen ikke, man skal bruge en prostitueret til at hjælpe med.

”Man har ikke ret til at få et andet menneske til at dække sit behov. Man kan have sex med sig selv og stadig have et dejligt sexliv,” siger Else Olesen.

Her hentyder Else Olesen til, at handicappede for eksempel kan gøre brug af forskellige hjælpemidler i stedet for prostituerede, hvis de på den ene eller den anden måde er udfordret fysisk, og ikke selv kan klare opgaven.

”Der findes rigtig meget forskelligt sexlegetøj, der kan hjælpe dig uanset dit handicap. Der er endda firmaer, der hjælper med den slags,” siger hun.

Else Olesen er godt klar over, at en del af det at have sex handler om det andet menneske. Men savner man menneskelig kontakt, kan en massage ofte være tilstrækkelig.

Mener et bosted, at de ikke kan hjælp en handicappet borger med  sexlivet, er der i dag rig mulighed for at søge hjælp udefra. Janne Jaaks arbejder for firmaet HandiSex, der ugentligt tager ud til botilbud og hjælper med rådgivning og undervisning for både beboere og ansatte.

”Har en borger særligt svært ved at tilfredsstille sig selv, finder vi en måde, hvorpå vi kan lære ham eller hende det. I nogle situationer er vi nødt til at hjælpe og så fremadrettet finde en permanent hjælper til beboeren,” siger Janne Jaaks socialpædagog og seksualvejleder.

Uenighed om problemstillingen


Janne Jaaks startede selv som socialpædagog på en institution for handicappede. Her oplevede hun, at de andre pædagoger ikke ville snakke om borgernes seksualitet og nærmest var berøringsangste over for emnet.

”Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre ved det. Det kunne simpelthen ikke være rigtigt, så jeg begyndte selv at håndtere det,” fortæller hun.

Denne kritik er forbundsnæstformand for socialpædagogernes fagforening, Marie Sonne, ikke enig i. Hun synes ikke, der er et problem, da seksualitet er en del af pædagoguddannelsen og flere begynder at efteruddanne sig.

”Vi har i en lang årrække haft seksualvejledere på området. De vejleder blandt andet personalet omkring borgernes seksualitet,” fortæller Marie Sonne.

Det er dog ikke optimalt, at det er pædagoger tættest på borgeren, der også tager sig af deres seksualitet, hvis du spørger Janne Jaaks.

”Det skal ikke være den person, der bader dig og giver dig mad, der også er den, du taler om det mest intime med. Det skal ikke være en, du skal kigge i øjnene i morgen,” siger Janne Jaaks, der ofte oplever, at bosteder i høj grad har brug for deres ekspertise.

Marie Sonne anerkender, at der i nogle tilfælde er brug for hjælp udefra, men at hun ikke kender til HandiSex’ tilbud.

Bookmark permalink.

Lukket for kommentarer